Cand. mag., familieterapeut og psykoterapeut MPF
Mine uddannelser:
Cand. mag., fransk og kulturstudier, Aalborg Universitet.
Voksenunderviser
Vejlederkurser
Eksistentiel psykoterapeut
Psykoterapeutisk Institut, Aarhus.
Familieterapeut
Kempler Instituttet, i dag kendt som Dansk Familieterapeutisk Institut (DFTI).
Efteruddannelser:
- Kognitiv terapi
- Metakognitiv terapi
- Dialektisk Adfærdsterapi
- Neuroaffektiv udviklingspsykologi
- mentaliseringsbaseret terapi
- Emotionfokuseret parterapi
- Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR)
- Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT)
- Interpersonel mindfulness (IMP)
- Yogalæreruddannelse
- Børne/unge yogalæreruddannelse
- Naturbaseret terapi
- Forfatter, skribent, boganmelder.
Kort om mig.
Jeg blev uddannet psyko- og familieterapeut i 2010 og har arbejdet som selvstændig psykoterapeut siden 2012 og de sidste 5 år som kommunalt ansat familieterapeut. Min erfaring er i dag bred og solid idet jeg behandler hele familien, voksne, børn og unge i udsatte positioner.
Jeg har desuden været sproglærer, underviser og konsulent og har arbejdet med mennesker i mere end 25 år i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet har jeg undervist på mange terapeutiske gruppeforløb for unge og for forældre og har superviseret pædagogisk fagpersonale.
Mit speciale er behandling af stress, angst og selvskade, hvor jeg bruger min viden om stressfysiologi, kognitiv terapi, metakognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi.
Jeg arbejder overordnet ud fra en bio-psyko-social model og har en mentaliseringsbaseret og neuroaffektiv tilgang til behandlingsarbejdet.
I terapien kan jeg, efter dit valg, også anlægge en mindfulness-baseret tilgang på en måde så behandlingen forankres i kroppen gennem guidning i mindful meditation og yoga.
For et par år siden udgav jeg en lærebog om mindfulness til børn, skoler og familier "Mindfulness på fire poter" (Historia). Jeg har desuden udviklet en stor palette af gratis guidede lydfiler og videomateriale.
Min terapi er altid oplevelsesorienteret, hvilket inddrager dig aktivt, så du sanser, mærker, føler og oplever de ting, der arbejdes med, for derigennem at kunne integrere dem kropsligt. På den måde ligger terapien op til en større selvforståelse og bæredygtig selvudvikling, du kan bringe med ud i livet og i dine relationer.
I familieterapi og familiebehandling er barnet i centrum, og her tilbyder jeg børne/unge-samtaler med eller uden voksne og/eller samtaler for hele familien. Forældrene kan også få vejledning, guidning og støtte til svære udfordringer. Min tilgang er systemisk, hvor jeg arbejder rundt om hele barnet/den unge og de dynamikker, der opstår i familien/omgivelserne. Med de yngre børn anbefaler jeg en legende neuroaffektiv tilgang, som forældrene kan anvende i hjemmet.
Senest har jeg uddannet mig i parterapi og kan hjælpe par med at komme ud af uhensigtsmæssige mønstre og lære at møde hinanden på et dybere følelsesmæssigt plan.
Jeg arbejder altid ud fra forskningsbaserede metoder og holder mig opdateret på ny viden.
Emner jeg har erfaring med:
Skilsmisse, sorg/tab, adoption, angst, stress, depression, tilknytningsproblemer, selvskade, misbrug, tvangstanker/handlinger, seksuel eller krænkende adfærd, lettere traumer m.v. Jeg har ikke speciale i diagnoser, hvor jeg henviser til egen læge/psykiatri. Tilsvarende arbejder jeg ikke med klienter i aktivt misbrug eller med aktive selvmordsplaner.
Du kan også gå i individuel psykoterapi som en selvudviklingsproces ganske enkelt for at få et eftersyn på din trivsel og mentale sundhed.
Udover at tilbyde terapi, underviser jeg i mindfulness meditation og yoga og har gjort det i mange år som internationalt certificeret MBRS-lærer. Om sommeren tilbyder jeg stilheds- og retreatdage i mit sommerhus ved det naturskønne Enebær Odde på Nordfyn.
Du er velkommen til at følge mine sider på Facebook eller LinkedIn under "Psykoterapeut Rikke Braren Lauritzen" om nye begivenheder.
Jeg er 55 år, er adopteret, er mor til to voksne børn på 25 og 28 år, er tidligere skilt og har en personlig historik, der gør det nemt for mig at forstå mennesker i mange forskellige livsfaser og erfaringer.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for spørgsmål, før vi aftaler et terapiforløb.
Opret din egen hjemmeside med Webador